Ny hjemmeside

Så lykkedes det at få udskiftet den gamle hjemmeside med noget mere brugervenligt, og noget vi skal bruge færre ressourcer på at vedligeholde, hvilket reelt burde resultere i at vi får opdateret den lidt oftere. Vi beklager meget at den gamle hjemmeside har været så misvedligeholdt, men den var baseret på et dybt forældet system, som har været tidskrævende at opdatere.

Den nye hjemmeside er også mere dynamisk, så det vil være nemmere for os at udsende nyheder til jer fremover. Hjemmesiden er endnu ikke helt færdig, men da flere ting på den gamle side stopper med at virke efter nytår, har vi set os nødsaget til at gøre den nye side aktiv nu. Derfor vil der stadig gå lidt før alting virker som det skal.

Vi ønsker alle beboerne en glædelig jul og godt nytår.

mvh. Bestyrelsen