Forfatternavn:Bestyrelsen

Bookingkalender

Kære beboere,

Vores bookingsystem er meget forældet i forhold til booking af beboerlokalet. Kildekoden vil pr. 1/11-2023 ikke længere være understøttet af vores leverandør, og vi har derfor måtte se os nødsaget til at gå over til en analog tilgang igen. Det betyder at man ikke længere vil kunne se på hjemmesiden hvornår lokalet er ledigt. Man bliver derfor nødt til at kontakte kontoret telefonisk, pr. e-mail eller aftale en mødetid, for at finde ud af om man kan booke lokalet på den pågældende dag man har behov for det.

Vi beklager meget de gener det vil medføre, men vi har desværre ikke en god løsning på det lige nu. Vi arbejder løbende for at finde ud af om vi selv kan lave en løsning, eller om 3B kan være behjælpelige.

mvh. Bestyrelsen

E-mail problemer

Vi oplever desværre lige pt. problemer hos vores leverandør af vores mail hotel. Det betyder desværre at de e-mails der bliver sendt til bestyrelsen@valbyejendommene.dk ikke altid kommer frem. Der arbejdes lige pt. på en løsning, men i mellemtiden vil alle beskeder sendt via kontakt formularen på bestyrelses siden blive sendt direkte til formanden Johnny Hansen. Vi beklager meget de gener det har medført, hvis jeres besked ikke er kommet frem til bestyrelsen, og vi opfordrer jer derfor at gensende dem.

mvh. Bestyrelsen

Ny hjemmeside

Så lykkedes det at få udskiftet den gamle hjemmeside med noget mere brugervenligt, og noget vi skal bruge færre ressourcer på at vedligeholde, hvilket reelt burde resultere i at vi får opdateret den lidt oftere. Vi beklager meget at den gamle hjemmeside har været så misvedligeholdt, men den var baseret på et dybt forældet system, som har været tidskrævende at opdatere.

Den nye hjemmeside er også mere dynamisk, så det vil være nemmere for os at udsende nyheder til jer fremover. Hjemmesiden er endnu ikke helt færdig, men da flere ting på den gamle side stopper med at virke efter nytår, har vi set os nødsaget til at gøre den nye side aktiv nu. Derfor vil der stadig gå lidt før alting virker som det skal.

Vi ønsker alle beboerne en glædelig jul og godt nytår.

mvh. Bestyrelsen