Hund / Kat


Vi oplever desværre at det ikke er alle der følger husordenen i forhold til husdyr. Vi har derfor prøvet at samle regler, samt nyttige informationer på en samlet side, for at gøre det så overskueligt som muligt for alle.

Hund


Det er ikke tilladt at holde hund i Valbyejendommene. Der kan ikke laves undtagelser, med mindre der er papirer på at det er en tjenestehund, som beboeren ikke kan klare sig uden. Herunder hører førerhunde. Hvis det bliver opdaget at man har hund, kan det i yderske konsekvens resultere i opsigelse af lejemålet. 

Ved man at ens nabo har hund, eller observerer man en der har hund, bedes man henvende sig til kontoret eller bestyrelsen med denne information.

Kat


Jævnført husordenen, er det tilladt at have 1. kat per husstand. Denne kat skal være en indekat, og man må derfor ikke lukke den ud i opgangen, eller tage den ud for lejemålet. Det er derfor heller ikke tilladt at have ramper op til sine vinduer, for at kattene selv kan gå ud og ind.

Man må dog ikke bare anskaffe sig en kat før der er givet tilladelse til dette fra kontoret. Konsekvensen ved overtrædelse kan i yderste konsekvens resultere i opsigelse af lejemålet. 

Fodring af vildkatte


Det opleves desværre at der er mange der går og fodrer vildkattene, som der er i området omkring Valbyejendommene. Dette har aldrig været tilladt, lige som det heller ikke er tilladt at fodre fugle og deslignende, da det kan tiltrække rotter og andre skadedyr til området. Fodringen af vildkatte har også ført til den problematik, at der er alt for mange vildkatte i området, som er til store gener da de søger ned i kældrene, samt at de larmer til stor gene for beboerne.